|
Hvordan får vi nu begyndt på dette. Det kunne f.eks. vær en gang slægtsforskning gennem folketællinger fundet på nettet.
Herfra kunne man så prøve, at skrive lidt om hvad det er sket for mig i tiden indtil Ellen og jeg mødes i 1954 og hvad det så har medført. Mine forældre flyttede til Århus i 1937 fra Brædstrup, efter de havde mødt hinanden på Tyrsting gård, der var en gård under Mattrup gods vest for Horsens. Far var karl og kørte hestespand medens mor var i køkkenet. De blev gift i 1937 i Lerbjerg kirke. Mine bedsteforældre på mor's side boede i Lerbjerg hvor bedstefar var landpost. I øvrigt en meget respekteret en af slagsen, så meget så han opnåede at komme i sognerådet. De flytttede siden til Århus, hvor de blev naboer til os i Frederiks Alle 87. Bedsteforældrene på fædrene side boede i Ring ved Brædstrup. Der var ikke meget at råbe hurra for. Jeg tror ikke man kan beskylde min farfar for for at være særlig ihærdig. Han var som jeg har set det vejmand, på den måde,at han kørte rundt på cykel med en skovl bagpå, og rettede hullerne i grusvejen i sognet. Det var fast arbejde for der var nye huller hver dag.Han var vel ansat ved Ring-Føvling kommune. De opnåede aldrig, at få indlagt hverken vand eller afløb, så vandet blev både hentet ved pumpen og hældt ud igen fra en spand? Bedsteforældrene på mødrene side kom fra Lerbjerg, hvor de havde en lille ejendom vel nærmest et husmandssted, samtidig med, min bedstefar var landpost. Han var en meget respekteret mand i sognet, ja såmeget at han blev valgt ind i sognerådet. Samtidig var min bedstemor i menighedsrådet, så det har været et aktivt par i sognet. man skal heller ikke glemme, at de fik 8 børn (6 dreng og 2 piger). De flyttede til Århus sidst i 40 erne da min bedstefar blev pensioneret p.g.a. sygdom. Da han nåede den høje alder af 89 år opnåede han dog at være længere tid pensionist end landpost, samtidig med, at han havde det godt. Som skrevet flyttede min far og mor til Århus i 1937 og flyttede ind i: Frederiks Alle 85
Jeg blev født d. 29.oktober 1937 under yderst beskedne forhold på kvisten, men vi flyttede senere til 1. sal th. Vores stue var bag de 2 vinduer der ligger over ordet HOBBY. I stueetagen var der bagerforretning i vinduet til venstre, medens bagermesteren havde stue bag det højre vindue, der dengang var et normalt vindue. Når jeg har taget nr. 87 med er det fordi mine bedsteforældre senere flyttede til Århus fra Lerbjerg og rykkede ind på 2. sal th. I stueetagen blev i øvrigt den første "Special" smørrebrød forretning etableret. Det var længe efter krigen og sporene er slettede nu. Tilbage til nr. 85. Der var toilet i gården, men det var der så mange andre der også havde på den tid, så det var såmænd ikke noget vi tænkte nærmere over. Toilettet var med træk og slip, og alene det var bedre end hos så mange andre. Tøjvask foregik i bagbygningen i gruekedel og tørring på snor i gården med en stang under snoren så tøjet kunne hænge fri af betonen som gården var belagt med. Et markant træk var alle de gadespejle der sad ud for mange lejligheder. Herfra kunne man uden at åbne vinduerne se hvem der gik på fortovet til begge sider. Mangen en kvinde er blevet beskyldt for altid, at sidde og lure ved hjælp af disse spejle. men set med vore dages briller har der vel heller ikke været så meget anden underholdning. Der var jo sporvogne i Fr. Alle dengang og ved hjælp af spejlene kunne man se hvornår man skulle på gaden for at nå næste tur. Det var jo smalhals tider, men jeg kan ikke huske vi ligefrem har sultet, men der har været flere karfofler end kød på bordet. Men det tog vi ikke skade af, for vi fik vore havregryn om morgenen, og der var jo som Kjærulff Smidt sagde (et gammelt reklamespot) Kalk, jern, fosfor og B vitaminer i. Så var den sag klaret. Det spiser vi stadig. I stuetagen var der en bagerforretning, hvis indehaver var ejer af bygningen. Han hed Pedersen, og blev kaldt "Laurits Butterdej". Bageriet lå i bagbygningen, hvor der også var et værelse til en bagersvend eller lærling. Hvilket husker jeg ikke. Bagerbrød har jeg nok ikke manglet som dreng, men jeg kan stadig lide det. Jeg kan også huske at bageren til tider gav kaffe og brød til hele ejendommen, hvor alle sad i gården og drak kaffen sammen.(underforstået om sommeren) Måske var det når der ikke var udsolgt, men det var pænt af ham.Under krigen var det meget velkomment, hvilket det vel også ville være i dag, og samtidig kunne det måske skabe en helt anden ånd i ejendommene. Han vidste vel også, at der ikke var meget at rutte med. Jeg ved, at der gik nøjagtig 1 år før min far fik den første dags arbejde. Det var på havnen i kulgårdene, hvor han bl.a. var under hele krigen.Han var med til at køre kullene ud til kunderne. - Han var der ved den store eksplosion, da et ammunitionsskib sprang i luften.- Da var vi glade ved at se ham komme helskindet hjem.. Det var et slidsomt arbejde hvor skindet ikke altid kunne holde på ryggen, men man blev nok hærdet og han blev der til 1949 hvor han kom på Svaneapoteket som altmuligmand. Selv om pengene nok var større her og arbejdet trods alt knap så hårdt,tror jeg han savnede fællesskabet på havnen i lang tid. Han fik forresten det nye arbejde efter den tidligere ansatte der boede i samme ejendom som en onkel jeg havde i Sølystgade. På et tidspunkt, da jeg endnu lå i barnevogn, flyttede vi en kort overgang til Trøjborg (Niels Juelsgade), men her følte far og mor sig ikke hjemme. Heldigvis blev der en ledig lejlighed på 1. sal i Fr.Alle 85, hvorfor vi ligesom vendte hjem. Drengetiden her husker jeg bedst som om vi altid løb rundt med en tennisbold mellem fødderene. Jeg tror det var der mange af de senere koryfæer på de glorværdige Århusianske fodboldhold i 50'erne og 60'erne fik deres grundliggende lærdom. Dengang kunne man spille bold på gaden i f.eks. Ewaldsgade hvor de fleste af kammeraterne boede. Ellers foregik legen i gårdene. Mellem de enkelte ejendomme var der ofte plankeværker mellem gårdene hvilket gjorde vi drenge til verdensmestre i plankeværkskravl. Der blev også arrangeret gadekampe med nærliggende gader f.eks. Istedgade der er en sidegade til Jægergårdsgade, men dem kunne vi ikke lide for forældrene blandede sig og kastede vand i hovederne på vi andre. Men det var altsammen meget uskyldigt, og slet ikke noget i nærheden af vor tids voldelige adfærd. Det værste der kunne ske for os, var når der røg en rude i forbindelse med fodbold. Så var vi ulykkelig idet vi vidste, at pengene var små. Hvad skete der ellers. Ja, jeg husker vel bedst, at mine forældre mødtes med venner og familie til eftermiddagskaffe eller aftenkaffe, idet det med spisning kun var ved højtider eller fødselsdage. Igen havde det nok noget med penge at gøre. Det jeg også husker var: at kopperne hurtigt skulle ryddes af bordet, så spillekortene kunne komme igang. Der blev spillet WHIST. Ja også spillet "Lige ud" og "Skærvindsel" Det sidste lærte jeg aldrig og jeg tror ikke der er mange der kender det i dag. Det stammer vist fra Tyskland. Whist blev dengang spillet uden trumf på gammeldags manér pas, grand, sol og grandi, men det blev sidenhen for kedeligt og blev erstattat af whist med trumf: Es-makker eller hvad hver egn ellers kunne finde på at kalde det. F.eks. opdagede jeg, da jeg kom til Samsø som postelev, at man derovre kaldte det Silleballe-whist. Men alt kortspillet er i dag afløst af Bridge for vort vedkommende. Det har jeg endda fået Ellen med på. Hun er ellers fra et hjem hvor de ikke spillede kort. Spillet "Lige-ud" vil jeg vende tilbage til i et specielt kapitel, idet det blev spillet i den kortklub der kom til at fylde en stor del af vort liv med nogle helt specielle venner: K-60. Ellers husker jeg ikke så meget, at der noget der står klart i erindringen bortset fra skole, fodbold og FDF. I 1949 var vi til optagelsesprøve til mellemskolen, og da det blev startet op på Læssøesgade skole forblev jeg der. Hermed kan man sige, at min erindring om Fr.Allé slutter og vi flyttede til V. Ringgade 36 i 1950. Hermed tror jeg det vil være godt at starte et nyt kapitel, der skal omfatte 50'erne.
|
