|
1940 - 45
--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------Det er logisk, at når man er født i 1937, er det begrænset hvad man kan huske især fra de første år af krigen, men jeg havde jo en opvækst under krigen, og med den nære beliggenhed til banegraven, fik vi af og til en mindelse om krigen, der kunne resultere i ophold i et beskyttelserum der var indrettet i kælderen. Rummet var indrettet efter alle kunstens regler med bl.a. et stykke af muren der var meget tyndt (vel en enkelt sten) ind til nabokældrene så man kunne flygte derind, hvis huset skulle blive ramt, hvilket man åbenbart regnede med som en mulighed.
Jeg kan erindre en enkelt gang hvor min far og jeg var på vej på toilettet i gården hvor der eksploderede et eller andet på banegraven. Vi glemte toilettet og susede ned i kælderen i stedet,
 Foto taget i 2008, så belægningen er forkert, men nedgangen til kælderen der også var kulkælder er den skrå lem.
Her kunne hele opgangen så sidde og ryste i bukserne for hvad der nu skulle ske. Vor ejendom forblev ubeskadiget, men andre steder i byen var man jo ikke så heldige. Hvor mange gange vi var i kælderen kan jeg ikke vide noget om, men igen står det for mig som om bageren hentede noget brød fra dagen før, og der blev lavet noget erstatningskaffe. Så på den måde var det en god husvært at have. Erstatningskaffe: Rich's eller Danmarks. Slogan: Det er Rich's der driks, men Danmarks der du'r.
Jeg kan vel ikke huske, da universitetet blev bombet, men alligevel står det nogenlunde klart for mig fordi min bedstefar i Ring ved Brædstrup har fortalt mange gange om, hvordan bombeflyene fra RAF den dag kom ind over deres hus i mindre end 100 meters højde på vej til Århus. Ja de var så langt nede, at han kastede sig i grøften. Om det er sandt eller ej er egentlig lige meget, men det løftede historien.
Men ellers var det der skete mest sabotage og schalburgtage, bl.a. i Guldsmedgade og Folkets hus.
Jeg kan af gode grunde ikke huske så meget fra krigsårene, men en enkelt episode står i min hukommelse. Jeg var faldet ned ad kældertrappen til naboejendommen, hvor der forresten var en skomagerbutik. Der skulle jeg nok på vej hen, der lugtede jo godt. Den første der kom til efter mit hovedspring i kæderen var en tysk soldat, der efterfølgende bar mig hjem. Så de var vel ikke lige slemme alle.
Jeg holdt sommerferie i Brædstrup hos min tante og onkel (Harriet og Alfred), gennem alle drengeårene. A propos krigen ved jeg der var ganske få soldater stationeret i Brædstrup. En af dem blev kaldt "NIX GUT", det var hans mening om det hele, så han var nok heller ikke så slem. Men alle kendte ham og ved han endte med at blive sendt til østfronten, og så var det i hvert fald nix gut.
Hvad skete der ellers der. Jo i 1945 fik jeg jo en lillesøster "Ulla", der selvfølgelig meldte sin ankomst midt om natten, hvor der var udgangsforbud og bælgravende mørkt med alle mørklægningsgardinerne og ingen gadelys. Men jordemoderen blev hentet og alt gik godt, og jeg blev herefter henvist til at sove på divanen i stuen. Lejligheden var en lille to værelses med køkken hvor al personlig hygiejne foregik. Senere kan jeg erindre, at vi hver lørdag kom i svømmehallen og fik et bad. Hvilken luksus.
Jeg kan også huske d. 4. maj, hvor vi alle strømmede ud på gaderne. Vi var et par stykker der var kommet om i Jægergårdsgade, hvor der lige pludselig lød nogle skud. Jeg ved ikke hvad der skete, men der dukkede så mange forskellige ting op. I hvert fald var det med, at komme hjem, men så var det godt vi drenge kendte den nærmeste vej hjem gennem gårdene og over plankeværkerne.
Krigen sluttede med afbrænding af mørklægningsgardinerne, og så kan jeg huske, englændernes triumftog ad Fr. Allé og ind til bymidten. Det var nogle store dage. De kom lige forbi vore vinduer, så vi var i første parket.
Her et foto fra d. 8. maj, Montgomery's ørkenrotter kom til byen, passerede vore vinduer og kørte over broen i Fr. Allé. |