Fodbold og FDF m.m.

Uden for skoletiden blev fritiden helt normalt udfyldt med fodbold, idet vi som jeg tidligere har gjort opmærksom på altid gik med en slidt tennisbold mellem fødderne. Det var billigt, men også alletiders legetøj. Det var det der skabte gode fodboldspillere gennnem legen. Bare se til Brasilien og Argentina. Ikke fordi det skal skabe paralleler til den standard vi havde.

Jeg begyndte at spille i AGF. For os på Fredriksberg var der kun denne klub eller AIA der duede, og hvorfor det blev det ene eller andet ved jeg ikke, for AIA var arbejderklubben hvor jeg vel hørte hjemme, men sådan blev det ikke. Når jeg måske hørte hjemme i AIA, så var det et eller andet med, at man førhen betragtede AGF som den lidt mere "fine" klub i byen.

Men når man ser holdopstillingen fra en kamp i f. eks. 1906, så er det svært at se hvor det fine stammer fra: Holdet indeholdt: een murer - een maskinarb. - een lærling - een gymnasieelev - een bankass. - een kontorist - et par kommisser - een snedker. Så det er da vist nok et almindeligt udsnit af en befolkning, uden man kan kalde dem fine i gammeldags forstand.

Det blev til mange oplevelser med Århusmesterskaber m.v., men det sluttede, som jeg senere skal forklare da skoletiden sluttede og arbejdslivet kaldte.  Der var 2 markante drengetrænere i AGF, som alle vi knægte husker med respekt. "Bette Steen" der trænede yngredrenge og Bodilsen der trænede ældre drenge. Sidstnævnte  var i øvrigt lektor på katedralskolen. Men de 2 lagde grunden til mange af de gode spillere der blev opfostret i AGF. Et AGF der virkelig for alvor prægede  fodbolden i 50'erne og 60'erne.

Det var selvfølgelig ikke de 2 alene der gjorde det, men også det at AGF hentede ungareren Toldi til klubben, Han fik pisket lidt mere træning m.v. ind i AGF's spillere og dermed efterfølgende til andre spillere på landsplan. De andre klubber kunne jo se, at det hjalp. Men det er nu sjovt, at huske på, at divisionsspillerne dengang kunne komme ud i AGF's anlæg og følge vi drenge en søndag formiddag hvor de selv skulle på stadion om eftermiddagen til kamp i 1. division som det hed dengang. Jeg kan erindre at From og Rou stod sammen og ved 11 tiden sagde til hinanden: Nå vi må hellere komme hjem og få en frikadelle inden vi skal på stadion. Kampene begyndte dengang altid kl. 13.30, og vi drenge havde gratis adgang. A propos Aage Rou der var anfører for AGF i mange år, så var han simpelthen indbegrebet af en gentleman på banen, og var dermed til, at hæve den fine ånd der var over spillet dengang. Ham og Knud Lundberg AB var de fine spillere i landet på det tidspunkt og var i spillestil så tæt på hinanden, at ,man mente det ville være umuligt at have dem på landsholdet samtidigt. Men det kunne lade sig gøre. De spillede begge inner-wing, men dem var der jo også 2 af.

Det var den rene amatørånd, men måske også den ånd der senere har haft svært ved, at lade fremtiden komme til, og lade AGF stå lige så stærkt som tidligere. Nu i skrivende stund er der dog lys forude. Men det tror enhver fan jo til enhver tid. Selv spillede jeg på et stærkt drengehold, der hvert år vandt de rækker vi var med i. På holdet havde vi bl.a. John Jensen der kom på landsholdet son centerforward. Ham gik jeg også i klasse med, så skoleholdet var også stærkt. I byen var det os eller Fjordsgades skole der var de bedste, men med nogle gode kampe med Skovvangsskolen. Her gik spillerne fra Skovbakken bl.a.

Turneringerne vi deltog i bestod af hold fra hele Århus. Det var bl.a. AIA, Skovbakken Fuglebakken, Århus Fremad, Århus 1900, CB(christiansbjerg boldklub), VRI, Åbyhøj, ASA og Århus KFUM. Der var nok flere, men det er hvad jeg husker lige nu.

AGF havde også venskabsklubber hvor vi var på besøg. Jeg husker bl.a. vi var i Odense og spille med 1913. Vi var privat indkvarteret, hvor det største indtryk var, at vi fik øllebrød og sild søndag morgen. Den var hård, at stå model til.

Hvad kan jeg huske om kampene på det tidspunkt. Det er lidt svært, men uden at forklejne nogen så var vi nok den stærkeste klub på det tidspunkt stærkt forfulgt af AIA, der som vi ved også skabte store boldspillere. Jeg kan huske at Bette Steen altid ønskede, at der var forældre med, når vi skulle spille i Fuglebakken. Klubben med Jens Iversen i spidsen havde ord for, at de kunne være lidt hårde ved modstanderne. Jeg oplevede det aldrig, måske fordi der var opbakning fra forældrekredsen. Min far var f.eks. ofte med. Netop med Fuglebakken kan jeg huske en modstander (Uffe) der var ubehagelig, ikke så meget fordi han var hård eller bedre end andre men fordi han manglede en halv arm, og stumpen kunne han godt bruge op i ansigt mod os, når der var infight.

Som tidligere skrevet, så ebbede fodboldspillet ud, samtidig med at skoletiden sluttede. Jeg kom til Post- og Telegrafvæsenet og det foregik de første år i København, på Samsø, Grenå, igen København, militæret, igen København og skole i Århus, men det vender vi tilbage til. Men fodbolden slap sit greb, bl.a. også fordi der i Grenå var en lille kontorass. der hed Ellen.

Interessen for spillet har dog aldrig sluppet mif, og jeg er en ivrig tilskuer hjemme fra sofaen. Dog kommer jeg dog stadig en enkelt gang på stadion.

Når man spillede fodbold i AGF, så nåede de fleste af os, også at snuse til håndboldspillet. Ikke fordi jeg blev en ørn til det, men Århus blev efterfølgende centrum for håndboldstyrken i Danmark. Der var et enkelt år hvor Århusklubberne besatte de 4 første pladser i 1 division.

Der blev også tid til spejderbevægelsen. For mit vedkommende blev det i FDF, med mange udflugter og sommerlejre i Bogensholm ved Ebeltoft Vig. Der lærte vi bl.a. glæden ved at være sammen og nogle basale ting som at opføre sig pænt og tage hensyn til sine omgivelser. Gad vide om ikke mange ville have godt af det i dag. Jeg husker også glæden ved sangen. Det står for mig som om vi hele tiden sang.

Jeg var medlem i Århus 5. kreds der hørte til i Lukaskirkens krypt. Jeg nåede aldrig at være med på landslejre, fordi fodbolden vejede tungest.

Lidt andet

Jeg nåede også et par sæsoner, at spille bordtennis i klub. Det spillede vi ellers på spisebordene hjemme, men der manglede jo lidt plads til de store udfoldelser.

Alt i alt kan man vel godt se, at det med en bold, godt nok i forskellige størrelser har fyldt meget. Derfor er det senere igen kommet som den store fritidsbeskæftigelse. Nemlig GOLF, men derom senere.

Fodbold - FDF